Har du mistet dit kørekort, hjælper jeg dig gerne gennem forløbet frem mod en ny kontrollerende køreprøve
Sådan er situationen
Forskellige muligheder:
Er dit kørekort blevet frakendt, skal du som regel bestå en kontrollerende køreprøve, før du kan køre igen. Prøven består af både en teoriprøve og en praktisk prøve, og i nogle tilfælde skal du derudover gennemføre et ANT kursus, før kørekortet kan generhverves.
Hvad der præcis gælder for dig, står i den afgørelse, du har modtaget. Ring eller sms til mig, så kigger vi på den sammen, og jeg fortæller dig, hvad der skal til, og hvilke muligheder du har.
Undervisningen tilrettelægges individuelt efter, hvor meget rutine du har, og hvor lang tid der er gået, siden du sidst kørte – om du har brug for teori på køreskolen, eller klarer det selv vha. teoriprøver hjemme.
Forløbet er individuelt, men følger som regel de samme fire trin. Vi lægger planen sammen, når jeg kender din sag.
1
Afklaring af din sag
Vi gennemgår afgørelsen og finder ud af, hvad der kræves i netop dit tilfælde: kontrollerende køreprøve, eventuelle kurser, ny lægeerklæring og hvornår du tidligst må gå til prøve.
2
Eventuelle kurser og papirer
Afhængigt af afgørelsen kan der være krav om et ANT kursus eller en ny lægeerklæring. Jeg fortæller dig præcis, hvad du skal booke, og hvor du gør det – og jeg hjælper med papirgangen til Borgerservice.
3
Opfriskning af teori og kørsel
Det er meget individuelt, hvad man har brug for af teori og kørsler – derfor taler vi om dette sammen, og kører en lille tur i skolevognen, hvor jeg vurderer dit niveau og evt. dårlige vaner 😀 – som måske skal justeres en smule inden en praktisk prøve.
4
Kontrollerende køreprøve
Når du er klar, booker vi prøven. Du lejer skolevognen til den praktiske prøve, så du kører i en bil, du kender. Målet er, at du altid består i første forsøg.
Pris
Du betaler kun for det, du har brug for
Generhvervelse er altid individuel, og derfor findes der ingen fast pakkepris. Du får en klar aftale og et samlet overslag, inden vi går i gang.
Sådan afregner vi
Køretimer afregnes pr. lektion á 45 minutter – 650 kr.
Teoriopfriskning aftales individuelt
Leje af skolevogn til den kontrollerende prøve - 1.000 kr.
Prøvegebyr til Færdselsstyrelsen - 1690 kr.
Eventuelle kursusgebyrer betales direkte til udbyderen af ANT kurset.
Første skridt er et opkald
Ring eller send meget gerne en sms på 533 533 28. Jeg svarer ikke, mens jeg kører med elever eller underviser, men jeg vender tilbage, så snart jeg kan – du må meget gerne sende mig en sms, så svarer jeg så hurtigt, som jeg kan.
Har du afgørelsen liggende, så hav den ved hånden. Så kan vi hurtigt få overblik over, hvad der skal til.
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Nogle cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer, mens andre hjælper os med at forstå, hvordan du bruger siden.
Disse cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer og kan ikke slås fra.
Disse cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden.
Disse cookies bruges til at vise dig relevante annoncer på andre hjemmesider.